- VM 2009

- Nyheder

- Bliv Medlem

- Hvad er brydning ?

- Træning

- Aktivitetskalender

- Resultater

- Organisation

- Historie

- Artikler

- Billeder

- Links

- Kontakt

 

 

 

 


Forberedelser til EM

Forberedelser til EM!

Mens vi andre holder ferie eller nyder det dejlige vejr, er klubbens ungdomsbryder Simon, i gang med forberedelserne til EM i august.

Udover lidt solbadning og hyggeligt samvær med landsholdskollegerne, er det træning der er på programmet. Enten sammen med de andre brydere, der skal forberede sig til store internationale mesterskaber (EM og VM junior) eller på egen hånd i træningssalen og naturen på Falster.

I juni måned var Simon til 2 ungdomsstævner – henholdsvis Polen og Serbien. Det første resulterede i en flot 3. plads – det andet endte med exit efter blot én kamp mod en serber. Så der er åbent for alle muligheder…

Efter sommerens intensive træningslejre i både Rusland og Sverige, melder Simon klar til EM i begyndelsen af august. Vægten er under kontrol og formen holdes ved lige – den kommende weekend skal der trænes intensivt – også med de andre brydere på Sportscollege.

5. august stikker Simon og landstræner Thor Hyllegaard til Sarajevo, Bosnien – Simons vægtklasse skal på madrassen lørdag 7. august. En stor oplevelse venter!!!


Sæsonafslutning

På ugens bedste dag - rent vejrmæssigt - afholdt Thor Vejgaard sæsonafslutning for brydere, trænere, familier og venner.


Nye folk i spidsen for dansk brydning!

Ved weekenden års- og Repræsentantskabsmøde i Danmarks Brydeforbund blev der valgt ny formand, Palle Nielsen fra Thrott, tidligere breddekonsulent for DB.
Allan Bo Jacobsen gik af, efter 18 år som formand.

Thor Vejgaards fungerende formand, Louisa McKennell, blev valgt som næstformand.
Læs meget mere på dette link:

http://www.brydning.dk/nyheder/2010/5/Nye%20folk%20i%20spidsen%20for%20dansk%20brydning.aspx


Nordisk Guld til Simon!

Rammen var sat i den smukke by, Tønsberg i Norge, hvor de Nordiske Mesterskaber i brydning for ungdom og junior blev afholdt denne weekend. Vejret viste sig fra sin bedste side med høj solskin i Thor Vejgaards venskabsklub Tønsberg Kammeratenes by.

Simon var udtaget af Danmarks Brydeforbund, til at repræsentere Danmark i 54 kg. klassen. Der var yderligere 4 brydere vejet ind i klassen fra Norge, Sverige og Finland...


Sølvmedalje ved Soft Touch Open 2010

Soft Touch Open 2010
Der blev som ventet, store udfordringer for Thor Vejgaards brydere i Gøteborg...


Soft Touch Open, Gøteborg

Så er der kun 2 dage til vores brydere drager til Sverige...! Stævnet er kæmpestort og der bliver masser af kampe til drengene...


Vejgaard Avis 7. april 2010

Læs Vejgaard Avis 7. april 2010 s. 4!

http://www.nordjyske.dk/eavis/VejgaardAvis/index.php?alias=DK-NJVA


Medalje til Thor Vejgaard!

2. dagen i Holland startede ligeså koldt og vådt ud som i går. Men inden længe fik drengene sved på panden, da de kom op imod endnu stærkere modstandere end i går...


Påsketurnering Holland 1. dag

Første dag til påsketurnering i Uthrecht, Holland bød på ventetid, kampe og overraskelser...


Thor Vejgaard til tops ved DM!

Ved de danske mesterskaber i drenge-, ungdoms- og juniorbrydning, beviste brydeklubben Thor Vejgaard, at de hører til i toppen!
Klubben havde 5 brydere til start og vendte hjem med ligeså mange medaljer...


Udtagelser til DM i Kolding 27.-28. marts 2010

Så er Thor Vejgaard brydere til DM, udtaget!
Thor Vejgaard stiller op med følgende brydere:

Lørdag 27. marts 2010 - stævnestart kl. 10/finaler kl. 15.
Mathias Bak – dreng – 53 kg.
Marcus Frandsen – ungdom – 63 kg.
Mikkel Toft – ungdom – 69 kg.
Dennis Sabroe – ungdom – 69 kg.
Simon McKennell Simonsen – ungdom – 58 kg.

Søndag 28. marts 2010 - stævnestart kl. 10/finaler kl. 13.30
Simon McKennell Simonsen – junior – 60 kg.

Tag med og hep på vores dygtige brydere!!!
Det foregår i KIF Halllen, Ambolten 2, Kolding.


Niels Ebbesens Cup

Niels Ebbesenscup 2010 i Randers.

Hele 5 brydere fra Thor Vejgaard var inviteret til stævnet lørdag d. 9. marts, men Christoffer var skadet. Modsat andre stævner, hvor bryderne opdeles efter alder og vægt, bliver bryderne ”seedet” så man opnår lige kampe. Klubben var repræsenteret af Mikkel, Dennis, Marcus og Mathias. Med typisk 4 til 5 brydere pr. gruppe sikres også mange kampe.

I gruppe 8 var både Mikkel og Dennis repræsenteret. Dennis tabte de 2 første kampe, men vandt en tæt 3. kamp med en meget flot ”flyver” og efterfølgende fald. Mikkel fik 2 indledende sejre, men måtte se sig besejret i sidste kamp. Samlet blev det til henholdsvis sølv og bronze.

I gruppe 5 tabte Mathias 2 kampe og vandt 1 kamp og dermed samlet bronze. Der var vist noget, der skulle rettes i træningslokalet i de kommende uger.

I gruppe 7 havde Marcus 4 gode og tætte kampe og fik efter 2 sejre og 2 nederlag samlet bronze.

Alt i alt en god dag for Thor Vejgaard, som lover godt for det kommende DM d. 27. marts.
Se billeder her Niels Ebbesens Cup

Jann Bak


Udtagelse til Niels Ebbesens Cup!

Den kommende weekend (lørdag) er der Niels Ebbesens Cup i Randers.
Thor Vejgaard har følgende brydere udtaget:

53 kg drenge Mathias Bak
63 kg ungdom Markus Frandsen
69 kg ungdom Mikkel Toft
69 kg ungdom Dennis Sabroe
60 kg junior Christoffer Polcwiartek

Vi ønsker dem alle held og lykke smile

Louisa McKennell


Aarhus Open

Knægtene var stolte og glade for at få lov til at stille op mod de "voksne", et godt humør og masser af sportslig erfaring, var dagens "gevinst".

Hilsen fra Chauffør
Gert
Se billeder her Aarhus Open


DM Drenge, Ungdom og Junior

27. - 28. marts 2010 går det løs i Kolding, hvor der afholdes Danske Mesterskaber for Drenge, Ungdom, Junior og Piger/Kvinder.
Tag med og hep på vores dygtige brydere!
Hold øje med hjemmesiden, hvor Thor Vejgaards hold snart bliver præsenteret!


DM Senior

Simon deltog i det danske mesterskab for seniorer i weekenden.
Det blev en rigtig ærgerlig dag for ham...


Fastelavnsfest

Søndag 14. februar afholdt Thors Venner den årligt fastelavnsfest!
Det gik rigtigt godt, der var en god stemning.

Forældre og trænere måtte træde til, da bryderne ikke kunne knalde tønderne ned.

Se billeder her Fastelavn


Oslo Open

Simon var udtaget af Team 2016 til at repræsentere Danmark ved det internationale stævne i Oslo, Norge.
9 europæiske lande var tilmeldt...


Thor Masters

Weekendens store seniorstævne blev afviklet professionelt og med deltagelse af mange dygtige brydere fra Tyskland, Spanien, Sverige og Danmark. Thor Vejgaards Simon McKennell Simonsen - ungdomsbryder - havde fået blod på tanden og stillede op i 55 kg...


3 GULDMEDALJER TIL THOR VED KOLDING CUP!

Ved weekendens stævne i Kolding Cup, havde trænerne Jesper og Chang et stort hold med til at repræsentere klubben. Stævnet var internationalt og der var deltagere fra Polen, Tyskland, Holland, Italien, Norge, Sverige og Danmark…


GENERALFORSAMLING 20. JANUAR 2010 KL. 19

HUSK! Der afholdes generalforsamling i Thor Vejgaard 20. januar 2010 kl. 19 i klubhuset.
Dagsorden kan ses på opslagstavlen. Alle er velkomne. Vel mødt...!


Opdatering af nyheder!

Godt nytår til alle klubbens brydere, trænere, forældre, venner og bestyrelse!

Hjemmesiden har ligget stille i nogle uger - her kommer en opdatering...


Venne Cup i Herning 21. november 2009

Lørdag var der stævne i Herning, hvor vores 2 stærke brydere, Marcus og Mikkel deltog. Stævnet var hårdt ramt af influenza, så der var ikke mere end ca. 60 brydere tilmeldte.

Marcus vandt alle sine kampe - og overraskede specielt ved at vinde over brydere, han tidligere plejede at tabe til. Flot 1. plads til Marcus.
Mikkel fik en fornem sølvmedalje med hjem - tabte kun en enkelt kamp. Mikkel lavede i øvrigt stævnets flotteste krydstag og scorede et 5-tal!


Nybegynderstævne i Aars

14. november var der nybegynderstævne i Aars.
Trænerne Anders og Ghadban havde taget 5 små brydere med til stævnet, hvor både Ali og Hjalte kom stolte hjem med medaljer af bronze. Flot!
Det var et rigtig godt stævne og trænerne var stolte og tilfredse med brydernes indsats.
Snart skal nogle af dem i kamp igen til kredsturneringen 29. november 2009 i Aalborg på Vejgaard Østre Skole. Thor Vejgaard er vært for stævnet og der er brug for både forældre og andre interesserede til at hjælpe og heppe!


Nordisk ungdomsturnering 14.-15. november 2009

Den årligt tilbagevendende nordiske holdturnering, blev i år afholdt i Randers. 9 hold fra Sverige, Norge, Finland og Danmark stillede op med deres bedste brydere...


H.C. Andersen Cup

7. november 2009 var Thor Vejgaards brydere til H.C. Andersen Cup i Odense - et rigtigt stævne med mange deltagere.
Thor Vejgaard havde Marcus, Oliver og Andreas med.
De klarede sig godt allesammen.
Marcus 59 kg dreng, brydede rigtig godt og vandt 3 kampe. Tabte dog 1 kamp til guldvinderen og endte dermed på en 3. plads og fik bronze.
Oliver 38 kg puslinge vandt 2 kampe overlegent og endte med en flot guldmedalje.
Andreas 35 kg pusling, som brydede flot og kæmpede til det sidste, måtte nøjes med en delt 4. plads.
Der var god stemning i Thor Vejgaard lejren.
Louisa McKennell


Jesper er blevet gift!

Lørdag 24. oktober 2009 blev træner for det store hold Jesper gift med sin Christina. Det foregik i Vor Frue Kirke og de fik deres lille datter Emma døbt også. Der lød et højt og rungede JA, da den smilende præst tilspurgte det smukke par. Emma var på mors arm under vielsen og sagde ikke noget til at få vand i håret. Dog var orgelmusikken lidt for voldsom for hende.
Inge og Louisa var til globryllup og fik "skudt" et par billeder. Se her. Bryllup

Fra hele klubben skal lyde et stort tillykke til Jesper, Christina og Emma.


Hermod Horsens Camp

I weekenden 23.-25. oktober 2009 tog 6 brydere , 2 trænere og 1 forælder til camp i Horsens...


Simon gjorde klubben ære ved Brandenburger Cup i Tyskland

Ved det store europæiske stævne i Frankfurt Oder, hvor 400 deltager fra 10 nationer deltog i weekenden 17.-18. oktober 2009, deltog vores ungdomsbryder Simon McKennell Simonsen. Udtaget til ungdomslandsholdet repræsenterede Simon Danmark og gjorde klubben ære!


Nybegynderstævne i Thor Vejgaard

Lørdag 17. oktober 2009 afholdt Thor Vejgaard begynderstævne i klubbens lokaler. Thor Vejgaard havde 4 brydere til start til stævnet, hvor der, pga. efterårsferie, kun var tilmeldt 31 brydere ialt tilmeldt fra Frederikshavn, Jyden, Aars og Voldby.
Både brydere og forældre havde en god dag, hvor brødrene Ali og Abdul Al-Nasiri vandt en bronzemedalje.
Med god hjælp fra Thors Venner og brydernes forældre blev alle praktiske opgaver løst. Tak for det...
Vi glæder os til det næste stævne, vi skal afholde 28. november 2009 på Tornhøjskolen - 1. omgang i Jyllandsserien. Se billeder her. Nybegynderst
Louisa McKennell


Ingen RENGØRING af klubhuset i hele uge 42!

Som den ansvarlige for driften af rengøringen i klubhuset, vil jeg gerne meddele, at rengøringsfirmaet, der kommer her i hverdagene, har besluttet at holde ferie i hele uge 42 (12/10/2009 - 18/10/2009).
Behov for frivillig hjælp...


Bjørne Cup

God sæsonstart for Thor Vejgaard!

4 brydere, 1 træner og 1 dommer tog fredag 9. oktober til Bjørne Cup på Nykøbing Falster.


Tumlingeholdet styrer for vildt...!!!

Hver torsdag kl. 17-17.45 er salen fyldt med dejlige unger. Sikke et liv, der er kommet i klubben og hvor er det skønt at se dem nyde at lege, hoppe, springe og løbe sammen med Heidi, Nadja og Chris.

Louisa McKennell


VM i Herning - en stor, stor oplevelse....!

I weekenden 25.-27. september 2009 tog et hold fra Thor Vejgaard til Senior Verdensmesterskaberne, der blev afholdt i Messecenter Herning...


Begynderstævne i Thor Vejgaard!

17. oktober 2009 afholder Thor Vejgaard begynderstævne i klubhuset...
Stævnet begynder kl. 10.30 og der er deltagere fra 3-4 klubber. Thor Vejgaard stiller stærkt med 9 brydere!

DER ER BRUG FOR HJÆLP FRA FORÆLDRE OG ANDRE INTERESSEREDE!
Opgaverne: Cafeteria, indkøb, tidtagning, oprydning, IT + mikrofon.
Alle kan klare disse opgaver... smile

Kontakt Heidi Tlf. 20 85 68 11


NYHEDSBREV AUGUST

NYHEDSBREV AUGUST


En rigtig nyhed!

Det første nyhedsbrev har set dagens lys. I sin spæde start er det et forsøg på at give medlemmer, forældre og venner en mulighed for at følge med, selvom man ikke kommer i klubben hver uge.
Håber, I vil tage godt imod det. Nyhedsbrevet vil - udover at blive rundsendt til alle på maillisten - også blive hængt op på opslagstavlen i klubben og kopier lagt i hyggekantinen.
Har du ting, du gerne vil have med i næste måneds nyhedsbrev, skal du kontakte
Louisa McKennell


Tur med vennerne til Fårup Sommerland

29. august 2009 tog ca. 50 brydere, forældre, trænere, venner og ledere til Fårup Sommerland...


Træneruddannelse og drengesamling i Herning

I weekenden 22.-23. august tog Ghadban, Mikkel og Marcus på uddannelse og drengesamling i Herning. Der var tilmeldt mange brydere og trænere og man havde en fornøjelig weekend på madrasen. Landstræner Thor Hyllegård trænede og spotschef Erik Nyblom var også tilstede.
Se billeder fra turen her Herning aug 2009
Louisa McKennell


NYHED - TUMLINGEHOLD

Nyhed i Thor Vejgaard - 10. september 2009 kl. 17 starter vi et tumlingehold for børn i 3-6 års alderen.

Der er hængt plakater og foldere op i børnehaver, biblioteker og indkøbscentre i Vejgaard og Aalborg Øst og vi håber på, at det bliver en succes.
Vi glæder os meget til at få endnu mere liv i klubben...

OBS! Vær opmærksom på ændrede træningstider fra 10. september for alle hold. Se mere i nyligt udsendt brev fra formanden.

Kontakt Louisa på tlf. 30 54 77 70 eller mail louisa@thorvejgaard.dk for yderligere oplysninger.
Louisa McKennell


Thor Vejgaard tager til VM 2009

Thor Vejgaard tager til september til VM i græsk/romersk brydning, der afholdes i Herning. Thor Vejgaard tager afsted med ikke mindre end 7 brydere og 3 ledere....


Ingen RENGØRING af klubhuset i hele uge 27 & 28!

Som den ansvarlige for driften af rengøringen i klubhuset, vil jeg gerne meddele, at rengøringsfirmaet, der kommer her i hverdagene, har besluttet at holde sommerferie i hele uge 27 (29/06/2009 - 05/07/2009) og hele uge 28 (06/07/2009 - 12/06/2009).
Behov for frivillig hjælp...


Ideseminar og repræsentantskabsmøde i Odense

Ghadban, Inge og Louisa tog weekenden 6.-7. juni 2009 til Dansk Brydeforbunds ideseminar og repræsentantskabsmøde...


Sæsonafslutning

Lørdag 13. juni 2009 besluttede solen sig for at skinne på Thor Vejgaards sæsonafslutning. Derfor kom grillen frem og de store smil smile bredte sig hos de ca. 35 brydere, forældre, trænere, ledere og venner....


Ingen RENGØRING af klubhuset i hele uge 23!

Som den ansvarlige for driften af rengøringen i klubhuset, vil jeg gerne meddele, at rengøringsfirmaet, der kommer her i hverdagene, har besluttet at holde ferie i hele uge 23 (01/06/2009 - 07/06/2009).
Behov for frivillig hjælp...


Sæsonafslutning

Lørdag 13. juni 2009 kl. 12. i klubhuset - tilmelding senest 9. juni 2009.


Tur til Voldby 15.-16. maj 2009

Weekenden 15.-16. maj 2009 tog 6 drengebrydere og 2 ledere til Voldby for at træne og hygge sig sammen med brydeklubben i Voldby.


Ingen medaljer til Simon i Finland

Det blev til 1 sejr og 2 nederlag ved de Nordiske Mesterskaber i Finland for Simon.


Afgang til Nordisk Mesterskab i Finland 2009

Afgang 6.25 fra Aalborg Lufthavn crying Så tidligt måtte Simon afsted i dag fredag 15. maj 2009 for at flyve til Helsinki i Finland med mellemlanding i København.


Copenhagen Wrestling Cup gav 2 guldmedaljer

I weekenden 9.-10. maj tog 5 brydere og 2 trænere til København til det store og populære stævne med deltagelse af brydere fra flere europæiske lande.


GHADBAN PÅ TRÆNERUDDANNELSE

I weekenden 2.-3. maj, tager drengetræner Ghadban på træneruddannelse i Farum. Det er sportschef i Dansk Brydeforbund, Erik Nyblom, der leder uddannelsen i samarbejde med landstrænerne Jarek Pyzara/Thor Hyllegaard og breddekonsulent Palle Nielsen.
Uddannelsen kombineres med en drengesamling for talenter i alderen 12-15 år. 35 brydere og 22 trænere har tilmeldt sig.
God tur til Ghadban! smile

Se billeder fra turen her:
Farum


DM FEST

Tirsdag 28. april 2009 afholdt vi en hydelstfest for vores DM-brydere.
Det var Nadja (bronze), Christoffer (bronze), Mikkel (sølv), Marcus (4. plads) og Simon (guld).
Vi var 35 mennesker samlet til en hyggelig aften, hvor vi fik pizza og formanden holdt en tale for de dygtige brydere.
Der var stor opbakning fra forældre - det var dejligt at se.
Se billeder her DMFEST


Udtagelse til Nordisk Mesterskab i Finland

Simon McKennell Simonsen er udtaget af Dansk Brydeforbund til at repræsentere Danmark ved de nordiske ungdoms- og juniormesterskaber i Vantaa, Finland.
Simon er udtaget i ungdom 54 kg og det er første gang, Simon skal til NM.
Det foregår 16. maj 2009 og Simon flyver med resten af landsholdet derop dagen før. Forud for mesterskaberne tager Simon i træningslejr for at blive klar til kamp.
Held og lykke til Simon.


Soft Touch 2009

The hard game!
Vores 2 drengebrydere Mikkel og Marcus gjorde det helt fantastisk begge to...


DM i Aarhus

Desværre havde Nadja en off-dag og brydede ikke op til sin standard. Nadja tabte således 2 kampe og vandt 2 kampe og endte alligevel på en samlet 3. plads. Tillykke med bronzemedaljen til Nadja.
Vi glæder os til DM-festen på tirsdag, hvor alle medaljetagerne fra årets danske mesterskaber, skal fejres:
Simon - guld (ungdom) sølv (junior)
Mikkel - sølv (drenge)
Christoffer - bronze (ungdom)
Nadja - bronze (kvinder)


Nedtælling til DM!

21. april 2009
Nu er der kun 4 dage til DM-braget for kvinder i Aarhus.
Vores egen stærke Nadia Poulsen er blevet klar til, på lørdag, at kæmpe for guldet og vi hepper på hende allesammen smile

I Sverige går det løs til Soft Touch i Gøteborg, hvor Christoffer Polcwiartek, Marcus Frandsen og Mikkel Toft skal forsvare Thor Vejgaard.
Simon McKennell Simonsen stiller også op - han er udtaget af Dansk Brydeforbund og med Team 2016 med til at repræsentere Danmark.

Hold øje med hjemmesiden for resultaterne.
Louisa McKennell


Kredsturnering i Horsens

Thor Vejgaard stillede op med 5 brydere til dette puslinge- og drengestævne.
Alle brydere fik medaljer med hjem. I alt høstede klubben 3 guld, 1 sølv og 1 bronze.
Thor Vejgaard var således stærkt repræsenterede…


Påsketurnering i Utrecht, Holland

Simon, Mikkel og Marcus tog den lange tur til Utrecht i Holland for at bryde ved den store påsketurnering. Simon var udtaget af Team 2016 til at bryde ved turneringen og kom direkte fra stævne og træningslejr i Paris og Mikkel og Marcus rejste med Thrott-bussen.
I Uthrecht er der brydere fra mange lande i Europa og stemningen er god. Der tales forskellige sprog overalt fra finsk til fransk og fra russisk til hollandsk. På madrasserne, som der er 6 af i hallen tales dog det samme sprog og der er rig mulighed for at få nye bekendtskaber og se gode kampe i brydning for både drenge og piger.

Thor Vejgaard tog medalje med hjem…

Se billeder her


Coupe de Rosny i Paris

5. april 2009

Simon deltog i dag i et internationalt stævne i Paris. Han er afsted med Team 2016 og der var deltagere fra 5 lande - Frankrig, Polen, Danmark, Spanien og Bulgarien.
I Simons vægtklasse var der indvejet 8 brydere. Simon blev nr. 2 i sin pulje og gik videre til bronzekampen, som han tabte i en tæt kamp til en franskmand.
I morgen skal hele holdet på tur til Paris, inden de går igang med en hård træningslejr som optakt til Påsketurneringen i Holland næste weekend.
Simon hygger sig og nyder turen, trods en lang tur derned med 8 timers forsinkelse pga. en punktering.

Louisa McKennell


Thor Vejgaard i Nordjyske i dag 3. april 2009

I Aalborgsektionen i dag 3. april 2009 på side 7, kan man læse om Thor Vejgaard brydernes præstationer ved DM i Nakskov - artiklen er suppleret med et billede af Simon i kamp:

Medaljer til Thor Vejgaard

VEJGAARD: Brydeklubben Thor Vejgaard kunne rejse hjem fra de danske mesterskaber i Nakskov med en medalje i guld, to i sølv og en af bronze.
Ungdomstalentet, 15-årige Simon McKennell Simonsen, vandt DM efter tre overbevisende sejre. Han stillede også op i juniorrækken og sikrede sig sølvet ved at vinde over den forsvarende nordiske mester.
Thor Vejgaards anden ungdomsbryder, Christoffer Polcwiartek, vandt bronze, og drengebryderen Mikkel Toft kunne stolt indtage 2.-pladsen på skamlen efter en stærk indsats. Derimod måtte drengebryder Markus Frandsen se sig slået i bronzekampen.


FLERE MEDALJER

Søndag 29. marts 2009

Ved søndagens Danske Mesterskab i juniorrækken, sikrede Simon sig 2. pladsen og dermed endnu en medalje ved bl.a. at vinde over den forsvarende Nordiske Mester, Martin Lorenzen. En stor, stor præstation, som Simon har kæmpet længe og trænet hårdt for at opnå.

Se billeder her

Louisa McKennell


Thor Vejgaard Dansk Mester!

Lørdag 28. marts 2009

Ved lørdagens Danske Mesterskab i drenge og ungdom, blev Simon dansk mester efter 3 sikre sejre. Det er Simons første danske mesterskab - "Det var dejligt", udtaler han.
Resten af holdet gjorde sig bemærket ved at være superseje i alle kampe.


DANSKE MESTERSKABER FOR DRENGE, UNGDOM, JUNIOR OG PIGER I NAKSKOV 28.-29. MARTS

Så er tiden kommet til det første årlige danske mesterskab.
Der er afgang fra klubben fredag 27. marts kl. 17 og alle er klar til både gode kampe og hyggeligt samvær med de andre klubber.
Fra Thor Vejgaard deltager et stærkt hold:


Opdatering af nyheder

Selvom hjemmesiden ikke har været opdateret i lang tid, har klubben bestemt ikke ligget på den lade side...!
Der har således...


Hjemmesiden opdateres igen!

5. marts 2009

Hjemmesiden har ikke været opdateret i et stykke tid, men der arbejdes nu på at få den opdateret igen.
Der er nedsat et nyt udvalg til dette arbejde, som Henrik Ottosen på glimrende vis har stået for hidtil - vi takker og håber, vi kan løfte opgaven.

Venlig hilsen
IT-udvalget (Simon, Louisa og Jakob)


Sæsonstart

11. august 2008

Sæsonstart: Torsdag den 14 august.

Lille hold kl. 17.00: Trænere: Hans-Jørgen Larsen (Chang) og Anders Nedergaard.

Stort hold kl 18.30: Trænere: Tadeusz Dziadzio (Teddy) og Jesper Larsen

THORs venner har arrangeret opstartstur til Fårup Sommerland den 30. august.

Heidi Poulsen


Guld til Shamal og flotte præstationer ved DM

7. maj 2008

Ved DM d. 3.-4. maj i Nykøbing F. stillede THOR op med et lille, men stærkt hold, hvilket i høj grad kunne tilskrives klubbens træner Tadeusz Dziadzios arbejde. THORs brydere levede op til klubbens forhåbninger og vandt en række medaljer ved weekendens DM.

Shamal Tashkilot, som er ungdomslandsholdsbryder og må regnes blandt landets største talenter i sin alderklasse, vandt sit tredje individuelle DM i 76 kg. Ungdom og vandt samtidig en flot bronzemedalje i 74 kg. Junior. Simon Simonsen vandt to sølv i hhv. 54 kg. Ungdom og 55 kg. Junior, og Christoffer Polcwiartek vandt en bronze og en fjerdeplads i de samme vægtklasser. Anders Nedergaard fik en andenplads i 85 kg. Ungdom og en fjerdeplads i 84 kg. Junior. Afslutningsvis fik THORs forsvarende pigemester Nadja Poulsen, som netop har vundet SIFA's talentpris, en sjælden fjerdeplads i en særdeles stærk 55 kg. piger/kvinder.

Så alt i alt er et særdeles flot DM netop vel overstået. Ved årets Danmarksmesterskaber blev det altså til 1 guld-, 4 sølv- og 2 bronzemedaljer.

Henrik Ottosen


Guld til Nadja Poulsen ved Soft Touch Open

22. april 2008

For anden gang indenfor kort tid viste Nadja Poulsen stor styrke ved at levere et pragtresultat ved et af Nordeuropas største brydestævner, Soft Touch Open i Göteborg, idet hun vandt guld i pigernes 52 kg. med 14 deltagere. På sin vej mod guldet vandt Nadja 5 kampe. THORs ungdomslandsholdsbryder Shamal Tashkilot fik en flot 4. plads efter 4 sejre og 2 nederlag i 69 kg. Ungdom med 18 deltagere.

De flotte resultater i styrker kun forhåbningerne om noget stort, når THORs brydere den 3.-4. maj skal til DM i Nykøbing F.

Henrik Ottosen


Sølv til Nadja ved FT Cup

12. marts 2008

THORs danske pigemester Nadja Poulsen vandt i weekenden sølv ved FT Cup i Falköping i Sverige. Årets FT Cup var med sine 450 deltagere et af Nordeuropas største stævner. Den seneste tids flotte resultater fra Nadja vidner om at hun er særdeles formstærk lige nu.

Henrik Ottosen


Medaljer ved Niels Ebbensen Cup

12. marts 2008

Brydeklubben Thor Vejgaard deltog lørdag d. 1 marts i Niels Ebbesen-Cup i Randers med 4 brydere, som alle kom på medaljeskamlen. Klubbens danske mester, Nadja Poulsen rykkede en vægtklasse op, men vandt alligevel suverænt 55 kg klassen. I 35 kg klassen for puslinge fik 8-årige Oliver Kristensen en andenplads. Dan Simonsen besatte tredjepladsen i 38 kg for drenge. I ungdomsklassens 54 kg måtte talentet Christoffer Polcwiartek bøje sig for FFI’s rutinerede Martin Holmenlund og ”nøjes” med andenpladsen. Klubben gik endvidere glip af yderlige to medaljer (guld?) da klubbens 2 bedste brydere Shamal Tashkilot og Simon McKennelll Simonsen ikke måtte deltage. De er som deltagere i Brydeforbundets talenttrup 2016 underlagt eliteudvalgets bestemmelser om, hvilke stævner (og vægtklasser), de må stille op i. Stævnet i Randers havde deltagelse af 102 brydere, som udkæmpede 138 kampe.

Inge Ehlers


Sensationel sølvmedalje ved DM Senior

24. februar 2008

THORs 14-årige stortalent Simon Simonsen leverede ved weekendens DM for Senior i Herning sin karrieres hidtil største præstation, idet han vandt sølv i 55 kg.-klassen. I finalen tabte han til Tobias F. Skals fra Thrott med 0-2. At Simon i så ung en alder vinder så stort et resultatet må ses som en stor overraskelse. Simon er jysk ungdomsmester, og blev sidste år indlemmet i ungdomlandsholdstruppen (Team 2016), og vi forventer os meget af hans fremtidige udvikling som bryder.

Henrik Ottosen


2 guldmedaljer med hjem fra begynderstævne

11. februar 2008

Ved lørdagens begynderstævne i Nørresundby fik THOR 2 guldmedaljer med hjem. Jakob Jensen vandt Gruppe 1, og Andreas Vestergaard vandt Gruppe 8. THOR fik også sølv ved Oliver Kristensen samt bronze ved Marcus Frandsen og Deniz Jensen fik en fjerdeplads.

Henrik Ottosen


Den nye bestyrelse efter generalforsamlingen

30. januar 2008

Ved THORs ordinære generalforsamling blev der valgt ny bestyrelse i THOR. Den nye bestyrelse ser således ud:

Formand: Heidi Poulsen
Næstformand: Tadeusz Dziadzio
Kasserer: Inge Ehlers
B-Medlem: Lisbeth Jensen
B-Medlem: Johnny F. Poulsen
Suppleant: Sanny Larsen
Suppleant: Mads Ehlers

Generalforsamlingen forløb i god ro og orden, og der var fremmødt 12 stemmeberettigede medlemmer. Torben Lindby-Pokalen gik til Tadeusz Dziadzio.

Henrik Ottosen


To jyske mesterskaber til klubben

26. januar 2008

Ved årets JM, der afholdtes lørdag i Nr. Aaby, vandt THOR to guldmedaljer samt en sølv og en bronze. I 54 kg. Ungdom vandt Simon Simonsen på fald i første periode af finalen over klubkammeraten Christoffer Polcwiartek, som fik sølv. Ligeledes vandt klubbens tidligere danmarksmester Anders Nedergaard guld i 85 kg. Ungdom efter finalesejr 2-0 over Jonas Heydari, Hercules. Dan Simonsen vandt bronze i 38 kg. Drenge.

Henrik Ottosen


Shamal til tops ved Kolding Cup

20. januar 2008

Ved det store internationale stævne Kolding Cup, der afholdtes i den forgangne weekend, kunne THOR vende hjem med fine resultater. THORs ungdomslandsholdsbryder Shamal Tashkilot vandt guld i 76 kg. ungdom på trods af han denne gang var gået op i en højere vægtklasse end ellers. Desuden vandt Nadja Poulsen sølv, Simon Simonsen bronze og Christoffer Polcwiartek blev nr. 4.

Henrik Ottosen


Medaljer ved begynderstævne i Randers

14. januar 2008

I weekenden deltog THOR med 4 brydere ved et begynderstævne i Randers. Oliver Kristensen udmærkede sig ved at vinde guld for anden gang i træk. Desuden vandt Andreas Vestergaard og Jakob Jensen sølv og Deniz Jensen fik en fjerdeplads. I alt var der indvejet 36 brydere i 9 forskellige grupper.

Henrik Ottosen


Generalforsamling

7. januar 2008

THORs formand Heidi Poulsen har indkaldt til ordinær generalforsamling, som vil finde sted onsdag den 30/1 2008 kl 19 i THORs klubhus.

Henrik Ottosen


Topdommer i THOR

2. januar 2008

THORs internationale dommer Erik Poulsen er efter prøve i december måned blevet forfremmet til den højeste internationale kategori, kaldet FILA I. Erik er den eneste danske dommer, der indgår i denne kategori. Hermed er vejen lagt åben for Erik til at dømme ved de allerstørste begivender indenfor sporten. Mange gange tillykke til Erik Poulsen herfra klubben.

Henrik Ottosen


Godt Nytår!

31. december 2007

Det nye år står for døren, og det er tid til at gøre status. I det forgangne år har vi haft en pæn række af aktiviteter i klubben. Vi har afholdt stævne på Filstedvejens Skole, træningslejr for Danmark bedste pigebrydere samt en række sociale tiltag i klubben. Men fremfor alt har THORs engagement i spillehallen ved Maxi Grill og en solid motionafdeling sikret foreningen en særdeles fornuftig økonomi.

Sportsligt var 2007 også en fantastisk år. Her står Nadja Poulsens danske pigemesterskab, Simon Simonsens jyske drengemesterskab samt Ayub Tashkilots tredjeplads ved Senior DM som de største resultater. Næste år ser da også særdeles lovende ud. Takket være træner Tadeusz Dziadzio står vi med adskillige stærke kort på hånden i vores ungdomsafdeling, som vi venter os meget af i 2008.

Jeg vil gerne på klubbens vegne ønske medlemmer, sportsvenner og sponsorer, særlig tak til vores hovedsponsor SPAR Nord, et rigtigt godt nytår. På gensyn i 2008.

Henrik Ottosen


Begynderstævne i Frederikshavn

29. december 2007

Ved begynderstævnet i Frederikshavn d. 8-12-2007 mødte der 51 brydere op fra 4 klubber, deraf var de 7 fra Thor Vejgaard. Bryderne var delt op i 10 grupper, hvoraf Thor var repræsenteret i de 6. Thor både åbnede og lukkede stævnet med en sejr. Derudover var der flere gode kampe - især Daniels 2 kampe, som han desværre tabte. I alt kom vi hjem med 7 medaljer. 2 guld til Oliver og Jakob. 5 bronze til Daniel, Jakob, Martin, Deniz og Andreas. Flot gået, drenge!

Lisbeth Jensen


Sølv og Bronze ved Venne Cup

26. november 2007

Ved weekendens store internationale stævne Venne Cup i Herning fik THORs brydere fine resultater med hjem. Shamal Tashkilot tabte i finalen i 69 kg. Ungdom til Marius Hamlet Nielsen fra venskabsklubben Tønsberg, en bryder som han har haft flere tætte opgør imod. THORs danske pigemester Nadja Poulsen var rykket op i en højere vægtklasse og vandt en flot bronzemedalje i pigernes 55 kg. Vægtklassen blev vundet af Nakskovs firedobbelte danmarksmester Ida Johansson.

Henrik Ottosen


Guld til Christoffer

18. november 2007

THORs bryder Christoffer Polcwiartek har på det seneste vist, at han er en bryder, som virkelig er på vej frem. Ved weekendens stævne, som var Jyllandsseriens 2. stævne, vandt han guld efter tre sejre. Ved Hermod Horsens Cup d. 27. oktober vandt Christoffer ligeledes guld. Med to guldmedaljer fra årets to første jyllandsseriestævner ligger Christoffer nu godt til at vinde serien sammenlagt.

Henrik Ottosen


Nadja Poulsen vandt ved Grænse Cup

8. oktober 2007

THORs bedste pigebryder og forsvarende danmarksmester Nadja Poulsen vandt lørdag den 6. oktober guld ved Grænse Cup i Sønderborg i pigernes 52 kg. THOR deltog også med Christoffer Polcwiartek, der vandt sølv i 50 kg. Ungdom.

Henrik Ottosen


Træningsgenopstart

13. august 2007

Så er sommerferien ved at være forbi, og det er ved at være tid til at brydetræningen i klubben genopstartes. Det sker torsdag den 16/8.

Træningstiderne for sæsonen 2007/2008:

Puslinge og Drenge (op til 14 år): Tirsdage og Torsdage kl. 17.00-18.15
Trænere: Jimmy Nielsen og Anders Nedergaard

Ungdom, Junior og Senior (14 år+): Tirsdage og Torsdage kl. 18.30-20.00
Træner: Tadeusz Dziadzio

Vi byder velkommen til endnu en sæson i Brydeklubben THOR. Interesserede skal være velkomne til at komme op i klubben til træningstiderne eller kontakte klubbens formand Heidi Poulsen på 20 85 68 11.

Henrik Ottosen


Sommerferie

23. juni 2007

THORs hjemmeside er lidt sent ude med at meddele det, men der holdes naturligvis også sommerferie i THOR, hvilket betyder, at der ikke er brydetræning for tiden. Træningen vil genopstartes omtrent samtidig med skolernes sommerferies ophør, dvs. i august måned. Tidspunktet vil naturligvis blive annonceret på hjemmesiden.

Hvis man er interesseret i at høre nærmere om brydning i THOR, kan man kontakte klubbens formand Heidi Poulsen på 20 85 68 11 og høre nærmere.

God sommerferie!

Henrik Ottosen


Dansk Pigemester til THOR

6. maj 2007

Ved weekendens DM for piger vandt Nadja Poulsen guld i 48 kg.-klassen. Nadja levede op til de forventninger, som en række gode resultater gennem hele sæsonen havde opbygget, og bekræftede med sit andet DM, at hun er et af landets største pigetalenter.

THOR fik i øvrigt en række andre gode resultater ved weekendens DM i Kolding. Shamal Tashkilot vandt sølv ved såvel DM Ungdom som DM Junior i hhv. 63 kg. og 66 kg. Simon Simonsen i 47 kg. Drenge og Wafik Snoudou i 53 kg. Drenge vandt ligeledes sølv, og Anders Nedergaard vandt bronze i 76 kg. Ungdom. De gode resultater viser, at THOR netop nu har en særdeles spændende trup, som rummer stort talent, og det lover for alvor godt for fremtiden.

Henrik Ottosen


God tilbagemelding på pigetræningslejr

23. marts 2007

Pigetræningslejren 16-18 marts, som THOR afholdte, var en stor succes. THOR har modtaget god tilbagemelding fra alle fronter. Der var en stor artikel i Nordjyske Stiftstidende mandag den 19. marts, og DB's breddekonsulent, Palle Nielsen, har skrevet en udførlig artikel på DB's hjemmeside, som kan læses her.

Henrik Ottosen


Henry Andersen er død

11. marts 2007

Et af klubbens mangeårige medlemmer er afgået ved døden. Tidligere assurandør Henry Andersen er død, 84 år. Begravelsen har fundet sted.

Henrik Ottosen


Thor vært ved træningssamling for pigerne

5. marts 2007

Thor er den 16-17-18 marts vært ved træningssamling for pigerne. Der deltager piger fra hele Danmark samt 7 polske piger, hvoraf flere af dem træner frem mod Em i Sofia. Det er 2 polske trænere der står for træningen. Som noget nyt er der fredag aften et socialt tiltag i form af make-up og frisør stilist.

Thor glæder sig til weekenden og byder alle pigebrydere, trænere og ledere velkommen. Tilmelding skal tilgå Breddekonsulenten senest 8/3.

Heidi Poulsen


Nadja Poulsen bedste pigebryder ved Niels Ebbesens Cup

5. marts 2007

Ved weekendes Niels Ebbesens Cup i Randers deltog THOR med 5 brydere. Nadja Poulsen viste i 47 kg.-klassen, at hun pt. er en af landets dygtigste pigebrydere ved at gøre rent bord i vægtklassen, hvilket tillige skaffede hende kåringen som "stævnets bedste pigebryder". Stortalentet Shamal Tashkilot vandt ligeledes guld. Desuden vandt THOR bronze ved Wafik Snoudou, samt to fjerdepladser ved Christoffer Polcwiartek, samt Anders Nedergaard. Anders Nedergaards indsats blev belønnet, trods fjerdepladsen, med en pokal for "bedste fighter".

Samtidig deltog THOR også ved seniorstævnet Herning Grand Prix, der i år havde et usædvanligt stort opbud af udenlandske deltagere, med Ayub Tashkilot (74 kg.) og Rafat Pietrzak (66 kg.). Desværre forlod begge brydere stævnet tidligt efter tætte kampe.

Henrik Ottosen


DM Bronze til Ayub Tashkilot

25. februar 2007

For andet år i træk tog Ayub Tashkilot, kaldet "Zap", bronze ved de danske seniormesterskaber i den stærke 74 kg. klasse. Ayub er med sine 21 år en fremtidens mand på seniorfronten, og vi gør os i THOR store forhåbninger til hans fremtidige udvikling.

DM, der i år foregik i Nykøbing F., var desværre præget af en del afbud pga. vejret, men stævnet forløb godt. De øvrige resultater fra weekendens DM kan ses her.

Henrik Ottosen


Ny bestyrelse i THOR

1. februar 2007

Ved generalforsamlingen onsdag den 31. januar blev der valgt ny bestyrelse i THOR:

Formand: Heidi Poulsen
Næstformand: Mads Ehlers
Kasserer: Inge Ehlers
B-Medlem: Lisbeth Jensen
B-Medlem: Johnny F. Poulsen
Suppleant: Sanny Larsen
Suppleant: Henrik Kristensen

Generalforsamlingen forløb i god ro og orden, og der var fremmødt 19 stemmeberettigede medlemmer.

Torben Lindby-Pokalen, alias "THOR-manden", gik i år til Jimmy Nielsen.

Henrik Ottosen


Jysk Mesterskab til Simon Simonsen

1. februar 2007

Ved de jyske mesterkaber, der blev afholdt den 27. januar i Aars, vandt Simon Simonsen sit første mesterskab, som var i 47 kg. drenge. Desuden fik THOR to sølvmedaljer ved hhv. Shamal Tashkilot og Anders Nedergaard, samt en enkelt bronze ved Wafik Snounou.

Henrik Ottosen


Medaljer ved Kolding Cup

21. januar 2007

THOR deltog ved det store internationale stævne Kolding Cup den 20. og 21. januar i Kolding med 5 brydere. Vores DM-bronze vinder Ayub Tashkilot blev desværre uplaceret i 74 kg. senior efter en sejr og et nederlag. Derimod gik resultaterne i ungdomsrækkerne over al forventning, eftersom bryderne bragte hele 4 medaljer med hjem. 3 af sølv ved hhv. Simon Simonsen, Shamal Tashkilot og Anders Nedergaard, samt guld ved Nadja Poulsen.

Henrik Ottosen


Ordinær Generalforsamling i THOR

10. januar 2007

THOR indkalder til Ordinær Generalforsamling i hovedforeningen. Generalforsamlingen vil foregå i klubhuset, Østersundbyvej 17, onsdag den 31. januar 2007 kl. 19 og afholdes jævnfør foreningens vedtægter. Indkomne forslag skal være hovedformanden i hænde senest tre dage forinden. Klik på "læs mere" for at se dagordenen.

Heidi Poulsen, formand


Flotte resultater ved Venne Cup i Herning

6. december 2006

Ved forrige weekends Venne Cup klarede THORs brydere sig særdeles godt. Venne Cup er et traditionsrigt internationalt stævne, i år med 199 indvejede brydere. Specielt to af vores brydere skildte sig ud:

Vores store navn for tiden Shamal Tashkilot stillede til start i 63 kg. Ungdom med 14 deltagere. Shamal levede op til træner Tadeusz Dziadzios forventninger, idet han både blev nr. 1 i sin klasse og kåret til stævnets bedste ungdomsbryder. Undervejs besejrede Shamal adskillige tyske brydere samt den norske ungdomsmester Marius Hamlet Nielsen fra THORs venskabsklub Tønsberg.

Simon McKennell Simonsen stillede op i 47 kg. Drenge, hvor der var 16 brydere indvejet. Simon måtte ud i 5 kampe, og vandt over alle på sin vej indtil finalen. Her tabte han imidlertid til en tysk modstander og måtte tage til takke med sølvet. Simon brydede et utroligt flot stævne, og han er en bryder, der har udviklet sig utroligt meget på det seneste.

Henrik Ottosen


Juleafslutning

3. december 2006

THOR vil gerne indbyde til juleafslutning, der vil foregå med fællesspisning i klubhuset torsdag den 14. december 2006 kl. 17.30. Hver familie medbringer lidt mad til ta' selv-bordet. Mellem 19 og 20 vil der være bowling for børnene efterfulgt af æbleskiver og gløgg i klubhuset.

Tilmelding til Heidi Poulsen 20 85 68 11 (senest 7. december 2006)

Også i år sælger THORs Venner juletræer til støtte for vores brydere. Er man interesseret i at hjælpe, bedes man kontakte THORs Venner eller komme op i klubhuset i træningstiderne.

Rigtig, glædelig jul til allesammen!

Henrik Ottosen


Generalforsamling i THORs Venner

1. november 2006

Onsdag den 31. oktober afholdte støtteforeningen THORs Venner generalforsamling. Den nye bestyrelse ser således ud:

Formand: Jørgen Larsen
Kasserer: Søren H. Pedersen
B-Medlem: Mads Ehlers
B-Medlem: Ulla Carlsen
B-Medlem: Pia Tranholm
Suppleant: Henning K. Jørgensen
Suppleant: Folmer Nielsen

Revisor: Inge Ehlers
Revisorsuppleant: Egon Carlsen

Henrik Ottosen


Seneste Aktiviteter

10. oktober 2006

Brydesæsonen 2006/2007 er efterhånden kommet i gang for alvor og vi har haft en række aktiviteter i klubben på det seneste. Først og fremmest har vi haft en veloverstået takkefest for alle dem, der har løftet i den forgangne sæson. Den 30. september afholdte vi stævne i Nordjysk Bryderings regi på Filstedvejens Skole. Stævnet forløb ganske godt og vores brydere opnåede flotte resultater. Specielt kan jeg fremhæve Oliver Kristensen og Mikkel Toft, der opnåede flotte førstepladser. Resultaterne kan ses her.

Brydere fra "det store hold" har været afsted til Knatiaden i Kungsbacka - her vandt Shamal Tashkilot sin klasse og Anders Nedergaard blev nr. 2. I forrige weekend gik det løs igen til Grænse Cup, Sønderborg. Her blev Shamal igen nr. 1 og Anders blev treer. Resultaterne kan ses her.

Henrik Ottosen


Vejgaardfesten og Begynderstævne

10. september 2006

Lørdag den 16. september 2006 stiller THOR med en opvisningsstand ved Vejgaardfesten på Filstedvejens Skole. Den 30. september holder vi begynderstævne indenfor Nordjysk Brydering, som ligeledes vil foregå på Filstedvejens Skole.

Vi takker alle, der deltog i det netop overståede arrangement "GetMoving" i Gigantium, for uvurderlig hjælp. Vi oplever at arrangementet forløb godt. På Danmarks Brydeforbunds hjemmeside har Palle Nielsen skrevet et referat, som kan læses ved at klikke her.

Henrik Ottosen


THOR deltager i GetMoving i Gigantium

29. august 2006

Den 5. september i Gigantium deltager THOR i Danmarks største GetMoving-arrangement. GetMoving er en landsdækkende kampagne, der har til hensigt at få børn og unge til at røre sig mere. I løbet af tre timer vil mere end 800 børn prøve 5 forskellige idrætsgrene; heriblandt brydning. Vi glæder os meget til arrangementet, som vi også forventer os meget af.

Henrik Ottosen


Træningsopstart

6. august 2006

Træningen i THOR genopstarter den 15. august 2006. THORs Venner har også i år arrangeret opstartstur til Fårup Sommerland, som vil foregå den 2. september.

Heidi Poulsen
98 14 64 78


Sæsonafslutning

26. maj 2006

Brydesæsonen er ved at være slut for denne gang, og i den forbindelse holder Thor sæsonafslutning tirsdag den 6. juni 2006 kl. 16 i klubhuset. Der vil blive tændt op i grillen, og hver familie medbringer selv hvad de har lyst til at grille. Der vil være gratis pølser og sodavand til børnene. Desuden vil der være uddeling af Thors vandrepokaler, leg og boldspil, samt informationer om den kommende sæson.

Til sidst vil jeg gerne på Thors vegne takke for en rigtig god brydesæson og ønske alle en rigtig god sommer med masser af sol.

Tilmelding senest til undertegnede den 1. juni 2006

Heidi Poulsen
98 14 64 78


Flotte resultater ved CWC

15. maj 2006

Ved weekendens Copenhagen Wrestling Cup (CWC) opnåede THOR en flot førsteplads ved Nadja Poulsen, samt to fjerdepladser ved hhv. Simon Simonsen og Ayub Tashkilot. Der var indvejet mange stærke brydere, specielt udenlandske - og specielt seniorvægtklasserne var særdeles stærkt besat. De øvrige resultater kan ses her.

Henrik Ottosen


Shamal til Nordiske Mesterskaber!

7. maj 2006

Ved weekendens Danmarksmesterskaber fik THOR 2 sølvmedaljer ved Shamal Tashkilot og Nadja Poulsen, samt en bronzemedalje ved Nick S. Christiansen. For Shamals vedkommende betød dette også at han blev udtaget til de Nordiske Ungdomsmesterskaber 27.-28. maj i Tallinn, Estland. Resultaterne fra weekendens DM kan ses her via følgende links: Drenge/Ungdom, Piger/Kvinder og Junior.

Henrik Ottosen


Tak for opmærksomheden ved THORs 90-års-jubilæum

13. april 2006

Jeg vil på THORs vegne takke for opmærksomheden, der blev vist ved klubbens 90-års-jubilæum. Mange tak for de mange flotte gaver, samt ikke mindst de flotte taler, der blev holdt. Det var en stor fornøjelse at se så mange fremmødte ved receptionen, både lokale, folk fra idrætsverdenen, sponsorer og folk fra egne rækker. Tak til de mange folk, der gennem årene har båret klubben frem og til dem, der fortsat arbejder for klubbens sag. Også en specielt stor tak til vores venskabsklub Tønsberg Kameratene fra Norge for at have stillet ved vores jubilæumsstævne og bidraget til seværdige kampe.

90-års-jubilæet er nu veloverstået, og vi kan nu se fremad med stor optimisme.

Med Venlig Hilsen

Heidi Poulsen, Formand


Medaljer til brydere og hædersbevisninger til ledere

10. april 2006

Lørdag den 8. april var en stor dag for Brydeklubben THOR Vejgaard. Først og fremmest havde vi brydere afsted til Åbyhøj Cup i Århus. Her blev det til en guldmedalje ved Else Brønnum, samt 3 øvrige medaljer. Resultaterne kan ses her .

I forbindelse med 90-års-jubilæumsfesten udnævnte THORs formand Heidi Poulsen Folmer Nielsen til æresmedlem af THOR efter et mangeårigt og utrætteligt stykke lederarbejde i klubben. Knud Knudsen fra Danmarks Brydeforbund tildelte herefter 6 æresnåle. Tadeusz Dziadzio, Sanny Larsen, Mads Ehlers, Jan S. Carlsen og Heidi Poulsen blev tildelt DB's æresnål i sølv, og Erik Poulsen blev tildelt DB's æresnål i guld. Jubilæumsfesten forløb i øvrigt tilfredsstillende.

Henrik Ottosen


Vellykket reception og stævne ved THORs 90-års jubilæum

2. april 2006

I forbindelse klubbens 90-års jubilæum var der i går reception i klubhuset og efterfølgende holdkamp imod Tønsberg Kameratene i Vejgaardhallen. Det var med glæde at vi kunne konstatere, at der var stort fremmøde af folk til receptionen; både af lokale og folk, der kom langvejs fra. Ved jubilæumsstævnet var der mange tætte kampe, der med tydelighed viste de mange facetter af vores gamle sport, der gør den så spændende. Tønsbergs stærke hold vandt holdkampen med 6-2, men THOR viste afgjort at der findes talentfulde, unge brydere i klubben. Stor tak til alle, der har vist THOR den store interesse, og har sørget for en så vellykket reception.

Henrik Ottosen


Stærkt Tønsberg-hold kommer på besøg ved jubilæmsstævnet

19. marts 2006

I forbindelse med Brydeklubben THOR Vejgaards 90-års jubilæum den 1. april 2006 afholdes der, efter receptionen i klubhuset kl. 11-15, stævne i Vejgaardhallen fra kl. 16-18. THORs venskabsklub fra Tønsberg er inviteret, og træner Steinar Nielsen har stillet et meget stærkt hold. Der er lagt op til et særdeles spændende opgør mellem Tønsberg og THOR. Tønsberg stiller med 3 norske mestre, mens THOR stiller med 4 danmarksmestre. Klik på "Læs Mere" for at læse om de enkelte kampe på programmet.

Henrik Ottosen


Hovedsponsoraftale med Spar Nord

18. marts 2006

Brydeklubben THOR Vejgaard har indgået en hovedsponsoraftale med Spar Nords Vejgaard-filial. Artiklen på Spar Nords egen hjemmeside kan ses her.

Henrik Ottosen


Flotte resultater ved Niels Ebbesens Cup

5. marts 2006

Ved weekendens Niels Ebbesens Cup i Randers vandt THOR hele 2 guld ved Shamal Tashkilot og Anders Nedergaard, en sølv ved Nadja Poulsen og en enkelt bronze ved Simon Simonsen. Desuden blev Shamal kåret til stævnet bedste ungdomsbryder, og Jesper Larsen blev kåret til stævnets bedste træner. I denne forbindelse blev der lagt vægt på Jespers opbakning af sine brydere, samt udvisning af fair play. Resultaterne kan ses her.

Heidi Poulsen


Bronzemedalje ved DM Senior

26. februar 2006

I går ved de danske seniormesterskaber i Frederiksværk vandt Ayub Tashkilot en flot tredjeplads i den stærke 74 kg.-klasse med hele 15 deltagere. Lillebror Shamal Tashkilot blev nr. 4 i 60 kg. i sin seniordebut i klasse med blandt andre de stærke Nyblom-tvillinger fra Herning BK.

Desuden er det værd at nævne at den tidligere THOR-bryder Mark Kristensen (nu AK Heros) vandt sit første DM i 66 kg.-klassen.

Resultaterne kan ses her

Henrik Ottosen


90-års-Jubilæum: Reception og Fest

20. februar 2006

Brydeklubben THOR Vejgaard indbyder til reception lørdag d. 1 april 2006 kl. 11-15 i klubhuset Østersundbyvej 17, samt til brydestævne i Vejgaardhallen d. 1. april 2006 fra 16-18.

Medlemmer inviteres desuden til Jubilæumsfest d. 8. april 2006 kl. 18.30 i klubhuset. Tilmelding og betaling skal tilgå Jubilæumsudvalget senest 16. marts.

Med Venlig Hilsen

Heidi Poulsen, Formand


Referat fra Generalforsamlingen.

9. februar 2006

Her kan referatet fra klubbens ordinære generalforsamling den 25. januar læses. Enten i pdf-format her eller ved at klikke "Læs Mere" i højre hjørne

Henrik Ottosen


Ny bestyrelse i THOR

26. januar 2006

På baggrund af den ordinære generalforsamling i Brydeklubben THOR den 25. januar er den siddende bestyrelse som følger:

Formand: Heidi Poulsen
Næstformand: Mads Ehlers
Kasserer: Inge Ehlers
B-Medlem: Sanny Larsen
B-Medlem: Peter Torp Kristensen
1. Suppleant: Henrik Ottosen
2. Suppleant: Johnny F. Poulsen

Generalforsamlingen forløb i god ro og orden, og der var fremmødt 17 stemmeberettigede medlemmer.

Henrik Ottosen


Jysk Mesterskab til THOR

23. januar 2006

Ved de jyske mesterskaber for drenge og ungdom i Åbyhøj genvandt THORs talent Shamal Tashkilot JM. Denne gang i 63 kg. Ungdom. Desuden vandt Anders Nedergaard sølv i 69 kg. Ungdom

Heidi Poulsen


Dagsorden for Generalforsamlingen

8. januar 2006

Dagsorden for Brydeklubben THOR Vejgaards Ordinære Generalforsamling onsdag den 25. januar 2006 kl. 19. Klik på "læs mere" for at se dagordenen.

Heidi Poulsen, formand


Opdateringer

8. januar 2006

Foreningens vedtægter, mødereferater, m.m. er lagt ud på siden (Klik her). Desuden vil billedgalleriet vil snarest blive opdateret, og andre omstruktureringer vil følge.

Henrik Ottosen


Generalforsamling i THOR

17. december 2005

Der indkaldes til ordinær generalforsamling den 25/1 2006 kl. 19. Forslag skal være formanden i hænde senest tre dage forinden, og alle fremmødte medlemmer har stemmeret.

Henrik Ottosen


Stævne på Tornhøjskolen

2. december 2005



Brydeklubben THOR afholder Nordjysk Bryderingsstævne lørdag den 10/12 2005. Stævnestarten er sat til kl. 10.30, og alle skal være velkomne.

Henrik Ottosen


Generalforsamling i THORs Venner

2. november 2005

Torsdag den 27/10 afholdte THORs Venner generalforsamling. Generalforsamlingen forløb planmæssigt, og den valgte bestyrelse ser således ud:
Formand: Jørgen Larsen
Kasserer: Søren H. Pedersen
B-medlem: Mads Ehlers
B-medlem: Leif Brønnum
B-medlem: Ulla Carlsen
Suppleant: Henning K. Jørgensen

Den nye bestyrelse ønskes god vind i den kommende periode.

Henrik Ottosen


Seneste aktiviteter

11. oktober 2005

Der var igen i år en takkefest for hjælpere gennem den forrige sæson. Den blev afholdt 15. september forløb som planlagt. Klubben skylder stor tak til alle, der har hjulpet i det forløbne år, samt alle der ønsker at hjælpe til i vores 90. jubilæussæson.

Desuden har vi haft brydere afsted til træningslejr hos vores venskabsklub i Tønsberg. Bryderne deltog desuden lørdag den 1. oktober ved Grænse Cup i Sønderborg med flotte resultater.

Henrik Ottosen


Herlig Fårup Sommerlandstur

4. september 2005
THORs Venner havde lørdag den 3. september inviteret brydere, forældre, samt ledere til sæsonopstartstur i Fårup Sommerland. Vejret var fremragende, og turen forløb som planlagt. Således er sæsonen nu for alvor sat i gang, og vi kan se frem til både forsvar af 4 DM samt vores 90-års-Jubilæum.

Tak til THORs Venner for det gode arrangement!

Henrik Ottosen


Historisk sektion lanceret

28. august 2005
Det er med stor glæde, at jeg nu kan annoncere, at THOR kan præstere et komplet internetarkiv indeholdende oplysninger vedr. mesterskaber, ærestegn, formænd æresmedlemmer, samt historiske artikler (Klik her for gå til arkivet).

Klubben skylder specielt stor tak til Leo Krogh Hansen og Benny Elberg for hjælp med arkivoplysninger.

Henrik Ottosen


Så er sommeren forbi...

15. august 2005
Ferien er overstået og vi er efterhånden blevet friske på en ny brydesæson i Brydeklubben THOR Vejgaard. Første træningsaften var torsdag den 11. august og fra nu af kører træningen som følger.

Træningstider:

Piger og Kvinder: Tirsdage og Torsdage kl. 18

Puslinge og Drenge (optil 14 år): Tirsdage og Torsdage kl. 18

Ungdom, Junior og Senior (14 år+): Tirsdage og Torsdage kl. 19

Hvis du er interesseret i at begynde til brydning bedes du kontakte en af trænerne:

Jesper Larsen
28 30 79 65

Heidi Poulsen
98 14 64 78


To guld ved Jydens Brydetræf

15. maj 2005
Nadja Poulsen og Shamal Tashkilot forsvarede THORs ære ved at vinde guld til Jydens årlige Brydetræf.


THORs hjemmeside er oppe

15. maj 2005
Det er nu en realitet at Brydeklubben THOR Vejgaard er gået på the World Wide Web.

 

Adresse: Øster Sundbyvej 17, 9000 Aalborg, Tlf.: 98 16 07 96, E-mail: Kontakt@thorvejgaard.dk