Thor - mit halve liv

Dette uddrag er først udgivet i THORs Jubilæumsskrift af 1991 under titlen ”Thor – mit halve liv”

Ak, Thor har helt bestemt vært mit halve liv, og det har været en tilværelse med så mange positive oplevelser og godt kammeratskab, som jeg næppe har kunnet finde andre steder.

Det siger den 68-årige Carlo Overgaard, der begyndte i klubben som 13-årig. Det har medført en række gode år, først som drengebryder, så senior, og senere snart sagt alle mulige lederhverv i den nu jubilerende klub.

Alle anerkender Carlo Overgaards store indsats gennem de mange år, men beskedenhed holder ham lidt tilbage med at fremhæve sin egen indsats frem for andres.

Hårdt presset af dette jubilæumsskrifts redaktion findes dog frem til, at Carlo Overgaard virkelig har været blandt de drivende og meget aktive kræfter i den gamle Vejgaard-klub.

Selv fortæller Carlo Overgaard lidt om tilværelsen i AK Thor:
- Når der rundt om i landet blev nævnt Vejgaard, var det ikke alle, der kendte dette navn, men blev der så sagt THOR, så var navnet kendt af næsten alle på grund af klubbens storhed i 30’erne med landets allerstærkeste brydere. Intet storstævne i Danmark uden deltagelse af vor klubs brydere, og intet stævne uden sejrsdominans fra de mange kendte navne, som det vil føre for vidt at nævne dem alle.

For mit vedkommende begyndte det hele med en invitation fra Thor til skolen. Jeg var da 13 år og tænkte, at man kunne da altid prøve, og efter en grundig begyndertræning fik jeg min første kamp. Det var i let myggevægt.

Træningen foregik i gymnastiksalen på Vejgaard vestre skole, og det står for mig som det bedste træningslokale nogen sinde.

Vi var omkring et halvt hundrede knægte, der smed rundt med hinanden under ledelse af blandt andre Lars Sachse. Han var en enspænder, men han var en særdeles god vejleder i den dejlige brydesport, der siden gav mig så mange dejlige oplevelser med rejser til mange danske byer og rejser og stævner i udlandet.

Desværre har der også været et par negative og triste oplevelser gennem årene. Det var, da den tyske besættelsesmagt foruden at indtage vort land også besatte vestre skole, og vi måtte se os om efter et andet træningslokale.

Det blev Afholdshotellet på Møllevej i Vejgaard, men der gik ikke lang tid, før tyskerne også tog dette fra os.

Det medførte, at en del af os en kort tid tog på gæsteoptræden som medlemmer af Jyden i Aalborg. Jeg var også med, men kort efter var vi flere, der savnede den særlige ånd, der rådede i Thor, og vi flyttede ‘‘hjem’’.

Når talen er om Afholdshjemmet, vil mange gamle Thor-brydere og andre i Vejgaard med glæde mindes de store stævner, der blev holdt netop på “Hjemmet”. Salen var som regel fyldt med tilskuere, der kyndigt fulgte de spændende kampe mellem landets allerbedste brydere, og ofte var tilstrømningen så stor, at mange måtte gå forgæves.

Senere flyttedes stævnerne til Grand, og også her var der i mange år stort besøg og gode stævner med spændende kampe.

Som nævnt har jeg haft mange dejlige oplevelser med gode sportskammerater, men for mig står vel nok min første sejr og min eneste landskamp som de største oplevelser. I den første kamp som dreng vandt jeg en sølvske, og jeg har den endnu som mit kæreste minde.

I al beskedenhed var vi tre brydere, Carl Christensen, Svend-Aage Thomsen og mig selv, der næsten altid var med, når der skulle holdes store landsstævner, og jeg tror, vi var særligt velkommen i Horsens. Selv var vi også meget glade for at besøge netop denne by.

Disse to fine kammerater er desværre ikke mere. Selv fik jeg sammen med Carl Christensen den store glæde og sportslige oplevelse at være rejsende træner for Jysk Atlet Union.

Rejserne foregik i en lille og gammel LLOYD, og med i vognen havde vi en kæmpedukke, der måtte krølles sammen for at kunne være på bagsædet. Det vakte nogen opsigt, når forbipasserende så denne dukke, der blev anvendt i træningsarbejdet.

Tiden i Thor medførte en anden og morsom opgave. Aalborg Teater manglede en instruktør i faldteknik, som skulle undervise en skuespiller, der i teaterstykket “Som man behager” skulle dræbes. Den historie om bryderen, der blev teaterinstruktør, gik rundt i den samlede danske presse, og der blev endog skrevet nogle morsomme vers i Jyllands-Posten om det.

Sammen med Leo Krogh står Carlo Overgaard hvert år i december for salg af juletræer med Thors Venner som initiativtager.

Mange kunder støtter år efter år dette salg, og der kommer mange penge til Thor på denne måde.

Carlo Overgaards store scrapbog fortæller om langt liv i Thor, og han opfordrer kraftigt de der nu repræsenterer klubben ved stævner rundt om i landet, til at føre en sådan scrapbog, så der gang er gode minder at se tilbage på.

Men naturligvis skal der ikke skrives et jubilæumsskrift uden gode ønsker og et råd til de mange unge, der nu er ved at føre Thor godt frem i landssammenhæng.

- Det er mit håb, at der fortsat vil være fremgang for vores gamle, hæderkronede klub, og jeg tror, at de unge, der nu er så ihærdige, vil være i stand til føre Thor tilbage til tidligere tiders storhed og berømmelse.

Det kræver dog en enorm træningsflid og disciplin. Jeg ved, at I vil gå ind for sagen, knægte. Held og lykke med arbejdet og tillykke til AK Thor med det store jubilæum.

Efter Interview med Carlo Overgaard