- VM 2009

- Nyheder

- Bliv Medlem

- Hvad er brydning ?

- Træning

- Aktivitetskalender

- Resultater

- Organisation

- Historie

- Artikler

- Billeder

- Links

- Kontakt

 

 

 

 


Er brydning noget for dig?

Brydning er en kontaktsport, der giver muskler, hurtighed og kondition. Samtidig fungerer brydning utroligt godt sammen med andre idrætsgrene, idet brydetræningen er meget alsidig. Selve grundteknikkerne indenfor brydning kan hurtigt læres, om end de som regel kræver mange år at mestre. Således er der udfordringer på alle niveauer indenfor brydesporten.

Desuden er brydning en sport, der byder på mange oplevelser. Hvis du kommer til træning, og viser vilje og dygtighed, kan du meget hurtigt blive udtaget til stævner i hele Danmark. Senere vil der blive mulighed for at komme til internationale stævner. I THOR har vi haft brydere til en lang række andre lande bl.a. ved store mesterskaber, og THOR er såmænd den idrætsklub i Aalborg, der har haft næstflest OL-Deltagelser (5). Klubben og sporten byder på masser af gode oplevelser, samt ikke mindst sammenhold og glæde.

Det er meget billigt at gå til brydning i forhold til mange andre idrætsgrene. Kontingentet er billigt (se ”Kontingent” nedenfor) og samtidig er brydedragter og støvler billige. Tilmed er det ikke nødvendigt for nybegyndere at anskaffe sig brydetøj – bare tag en T-shirt, et par shorts og et par kondisko på – og så er du ellers klar til at prøve at bryde!

Er du interesseret kan du enten prøve at kigge op i klubhuset til træningstiderne eller ringe til klubbens formand:

Louisa McKennell
30 54 77 70


Er du interesseret i at indgå et medlemskab i motionsafdelingen bedes du kontakte:

Jan Carlsen
60 63 19 11


Kontingent

Kontingent i THOR er hele vejen i gennem meget billigt, fordi vi i THOR har valgt at prioritere støtte til vores aktive højt.

For medlemmer af hovedafdelingen er kontingentet 500 kr. pr. halvår for aktive. Mulighed for nedsættelse ved frivilligt arbejde for klubben. Dette kontingent giver adgang til alle klubhusets faciliteter samt mulighed for at træne brydning.

Et passivt medlemskab af hovedafdelingen koster 100 kr. pr. år. Med et passivt medlemskab får man mulighed for at stemme ved generalforsamlinger, samt at støtte de aktive.

Kontingentet for medlemmer af motionsafdelingen er 400 kr. pr. kvartal. Dette kontingent giver mulighed for at træne i klubbens motionscenter og i brydesalen, når der ikke er bryde- eller SFA-træning. Slutteligt kan motionisterne også benytte sig af saunaen.


Klubhus og Faciliteter



THORs klubhus ligger på Østersundbyvej 17 ved bunden af Signalbakken og ved siden af Vejgaard Stadion.

I klubben har vi foruden træningslokale og omklædningsrum en sauna og et motionsrum med mulighed for at træne en lang række øvelser. Herudover har vi i klubben vores egen kantine og mødefaciliteter.

 

Adresse: Øster Sundbyvej 17, 9000 Aalborg, Tlf.: 98 16 07 96, E-mail: Kontakt@thorvejgaard.dk